Martin Bjørn Nielsen

Martin er udlært fra Søllerød Kro med en bronzemedalje og fik efterfølgende job samme sted. Han har været voluntør på Noma og de engelske michelinrestauranter The Ledbury og Tom Aikens. Under sin læretid var han assistent for David de Silva ved Årets Kok 2009, og han vandt talentkonkurrencen Børsen Young Chef 2009.

Efter endt læretid har Martin arbejdet som kok på Dragsholm Slot og er i dag køkkenchef Restaurant Brdr. Price i Tivoli.

Martin om hvorfor han blev kok:

“Jeg har altid været glad for mad, og når der ikke er andre, der gider at lave det til dig, bliver du jo selv nødt til at lære det. Det startede hjemme i mors køkken, hvor jeg kunne være timer om at smage en bolognese til. Så det har vel egentlig altid ligget i kortene, tror jeg, selvom jeg måtte en tur omkring makroøkonomi, før jeg fandt min rette hylde. Det er en fantastisk følelse at kunne forene arbejde og hobby!”