Adrien Norwood

Adrien Norwood er oprindeligt fra Caifornien og har arbejdet i californiske køkkener siden 2000, hvor han startede sin karriere som opvasker på Demario’s Café & Pizzeria.

I 2005 blev han uddannet kok fra The Culinary Institute of America og arbejdede som kok og souschef i Californien i nogle år, inden en dannelsesrejse til Europa i 2010 ledte Adrien forbi toprestauranter som Auberge de L’Ill, i Lyon, Frankrig og In de Wulf i Belgien samt AOC og Geranium her i vores eget lille smørhul, hvor han var voluntør og siden blev ansat som kok på Dragsholm Slot.

I 2011 vendte han tilbage til Californien for en kort bemærkning, men heldigvis kom han tilbage til os og er nu at finde på Geranium, hvor han arbejder som sous chef. Adrien har været med os siden sin tid på Dragsholm Slot og blev fuldbyrdet NaCl-medlem i 2012.

Læs også

Interview med Adrien: “NaCl er en vigtig årsag til, at jeg holder så meget af at være i Danmark”