Food
Experience

Kan man sætte smag på døden i en 800 år gammel slotskirkes fugtige mørke? Kan man servere potentielt livsfarlig fugu for 60 mennesker i et akvarium? Og kan man tillade sig at opføre et færøsk grindedrab som dessert? NACL kan. Vi blander vildskab med velsmag, tilsætter et raffineret stænk vanvid og lader utraditionelle råvarer gå hånd i hånd med smage, der går lige i hjernens lystcenter.

BEhind The
scenes

NACL begyndte som et oprør. Et oprør mod en fastlåst restaurantscene, hvor det at spise fint var en alvorssag. Vi savnede leg og liv, og vi følte os gemt af vejen ude bag komfuret, afskåret fra glæden i gæsternes øjne. NACL blev vores mulighed for at stjæle scenen for en aften. Det er derfor, vi selv serverer og præsenterer vores retter for publikum. En aften med NACL er kokkenes aften – til gengæld får publikum lov til at kigge med både for og bag kulisserne.

Creativity

”Der var ikke meget fis og ballade i restaurationsbranchen dengang. Det hele var virkelig meget alvorligt. Jeg får lyst til at råbe højt, hvis man skal være helt vildt stille. Og vi råbte højt på et tidspunkt, hvor man ikke måtte. NACL var og er en frigørelse fra restaurationsdriftens og gastronomiens lænker. De er normalt forbundet med et regelsæt og et kodeks, der skal overholdes. NACL handler om at bryde det kodeks. Her er alt tilladt, og der er ingen sure miner, uanset hvad du serverer.” – Nicolai Tram

 

FOLLOW US on FACEBOOK & INSTAGRAM

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No connected account.

Please go to the Instagram Feed settings page to connect an account.